Tryghed og sikkerhed imod indbrud er noget, som rigtig mange nybyggere er opmærksomme på, når de har investeret i et helt nyt hus. Derfor har eurodan-huse sammensat en tryghedspakke. 

I Danmark er der endnu ikke lovkrav til indbrudssikring i nybyggede huse, men når du bygger dit nye hus i samarbejde med eurodan-huse, følger der en tryghedspakke med i handlen, som matcher den engelske standard, Secured By Design.

Der er både tale om en såkaldt passiv sikring i form af forstærkede vinduer og døre og en aktiv sikring med alarmanlæg samlet i en tryghedspakke. Det hele er tænkt ind i husene helt fra begyndelsen af byggeprocessen.

‘Tryghed er mantraet hos vores kunder, og vi skal selvfølgelig hjælpe vores husbyggere med at sikre deres nye huse. Ved at tænke sikring ind i det nye hus fra begyndelsen af bliver løsningen optimal, og hos eurodan-huse koster det ikke ekstra, netop fordi vi har det med fra starten,’ siger Thomas Dahl, der er administrerende direktør i eurodan-huse.

Professionel rådgivning til husbyggerne
Ifølge Thomas Dahl er sikringen en del af det faste materialevalg for at gøre det enkelt for husbyggerne.

‘Vi har et indgående kendskab til materialer og løsninger, som en husbygger nyder godt af, og vi rådgiver og vejleder om alle dele af byggeriet. En af dem er, at sikringsniveauet kan øges med nogle få kloge valg,’ fortæller han.

LÆS MERE: Historisk projekt skal fortælle om oldtiden

Lever op til Secured by Design-standarden
Hovedparten af de vinduer, som eurodan-huse benytter, har bestået en test efter den engelske standard Secured By Design. Det omfatter vinduets indbrudshæmmende egenskaber i form af sikkerhedsbeslag, som gør, at en indbrudstyv i løbet af tre minutter ikke vil kunne bryde vinduet op.

‘Vi vil gerne bidrage på alle områder til at skabe tryghed, og det er noget, som man får glæde af i rigtig mange år. Det gælder sikring, men også i bredere forstand med energiforbrug, indeklima og økonomi,’ fortæller Thomas Dahl.

Som en ekstra tryghed får huskøberen installeret et G4S alarmsystem i det nye hus, og første års abonnement er gratis. Alarmsystemet består af en central privatalarm med sirene og display, en dørsensor til hoveddør, en rumsensor, en nøgleboks, G4S alarmskilte og en app til nem betjening.

Med abonnementet til alarmen kan du trygt flytte ind i dit nye hus og bruge energien på at lære dine nye omgivelser at kende.

 

DEL

SKRIV EN BESKED