Børnekulturfestivalen i Randers opfordrer til kreativ leg og kulturelle oplevelser.

Spektakel Festival er et flerdages kulturelt indspark med gadeteater, kunstinstallationer og livlige koncerter for børn og unge i Randers.

Musikken og kunsten leveres af både danske børnefavoritter som Sigurd Barrett, men også udenlandske kunstnere er med til at sætte kulør på festivalen, der byder på musik, kunst, litteratur og teater.

LÆS MERE: Amerikansk rejsemagasin roser Aarhus til skyerne

Som barn kan det godt være svært at sidde stille ALT for længe. Heldigvis er der også mulighed for selv at være aktiv i kunstens øjemed. Igennem en række workshops, hvor børnene selv kan lege teater eller spille på hjemmelavede instrumenter opfordres der til at deres egne kreative kræfter får lov at få frit spil.

Festivalen har allerede haft en tyvstart med lukkede arrangementer for døgninstitutioner og skoler om torsdagen og fredagen, men I weekenden er den åbent for alle.

Nogle af forestillingerne kræver billetbestilling, og.billetterne er blevet revet væk, ifølge Karin Misser, der er produktionsleder ved Randers EgnsTeater og projektleder på Spektakel Festival.

‘Det er vi i sagens natur utroligt glade for. Der er rigtig mange workshops og arrangementer som ikke kræver billet, det håber vi også der er mange der vil benytte sig af,’ fortæller hun.

Spektakel Festival afholdes på Ridehusvej 1 i Randers ved Randers EgnsTeater. Festivalen åbner for alle i weekenden, lørdag d. 10/6 til søndag d. 11/6 kl 16. Du kan læse mere på www.spektakelfestival.dk.

SKRIV EN BESKED