Et samarbejde mellem Billund Lufthavn og Midttrafik gør, at du kan komme fra Aarhus til lufthavnen op til 17 gange om dagen.

Påskeferien står for døren, og for nogle danskere betyder det dage under fremmede himmelstrøg.

Kommer du fra Aarhus og skal flyve fra Billund Lufthavn er der forskellige muligheder for at transportere dig selv og dit habengut til lufthavnen, men få af dem gør det så nemt for dig, som en tur med de blå x-busser.

Du kan nemlig hoppe på rute 912X og nå ud til lufthavnen på halvanden time; halvanden time, hvor du kan smække fødderne op og slappe af.

LÆS MERE: Med vandfly fra Aarhus til København: Nu bliver det endnu billigere

Et godt samarbejde
Rute 912X er et samarbejde mellem Midttrafik og Billund Lufthavn. Den kører fra Aarhus Rutebilstation via Banegårdspladsen og videre til Skanderborg og Horsens. Jesper Klausholm, der er marketingchef ved Billund Lufthavn er rigtig glad for samarbejdet med trafikselskabet.

‘Tidligere kunne det godt være en udfordring at komme fra byen til lufthavnen, men med det nye samarbejde, kan man tage bussen mellem Billund og Aarhus C op til 17 gange om dagen. Bussen kører én gang i timen på de tidspunkter af dagen, hvor flest har brug for at rejse til eller fra lufthavnen,’ siger han til Oplev Aarhus.

X-busserne er som skabt til rejsende med meget bagage. Der er ekstra meget plads til rejsetaskerne, uden at gå på kompromis med siddekomforten. Udover et toilet har X-busserne også computerborde og gratis trådløs internetforbindelse.

Priserne er 160 kr for voksen, 80 kroner for børn. 168 kroner for rejsekort.

Du kan læse mere om de forskellige busruter til Billund Lufthavn her.

1 KOMMENTAR

SKRIV EN BESKED