Den asiatiske restaurant Kowloon ligger på Banegårdsgade 33 i Aarhus. Siden 1999 har den serveret autentiske asiatiske retter til sultne borgere i Aarhus, som kender restauranten som et velsmagende og billigt bud på en god middag.

Men det er ikke kun byens borgere, der kender til spisestedet. Kowloon har nemlig også et rigtigt godt ry blandt rejsende fra Asien. Blandt gæsterne er rejsende fra Kina, Thailand og Vietnam, der igennem Kowloon, en lille restaurant i det kolde nord, kan få retter nøjagtig som de smager derhjemme.

Ai Diep Phuong Aagesen, som ejer Kowloon og selv er med til at lave maden, er halvt kinsesisk og halvt vietnamesisk, så retterne er noget hun har med fra barnsben af. Hendes ægtefælle, Jørgen Aagesen, der er med til at drive restauranten ser det som et kæmpe skulderklap til spisestedet at de tilrejsende tager godt imod maden.

‘Det er virkelig en blåstempling af vores retter. Man plejer jo at sige, at man skal spise der, hvor de lokale spiser, og at kunder fra netop Asien så har gode ting at sige om os, det er jo fantastisk,’ siger han.

Masser af studerende
Et andet stort kundesegment er de studerende. Aarhus er en af Danmarks førende studiebyer hvor hele 13 procent af indbyggerne er under en eller anden form for uddannelse.

‘De studerende kommer ofte i større studiegrupper, eller kommer forbi som et pitstop på vej i byen. Og når der så kommer nye studerende til Aarhus, så spreder det gode budskab sig fra de ældre elever til de yngre,’ siger Jørgen Aagesen.

Der er kun 26 siddepladser på Banegårdsgade, så hvis man ikke køber Take Away, så kan man i stedet begive sig hen til Kowloons anden restaurant, der ligger på Frederiksgade 78. Her er der plads til 70 gæster.

DEL

SKRIV EN BESKED