Med teknologiske fremskridt bliver det nemmere og mere brugervenligt at sikre sin bolig mod ubudne gæster.

Har man stået i situationen før, ved man hvor frustrerende, det kan være.  Man har mistet sin nøgle, og har brug for låsesmeden til at komme og kode låsen om, og det kan blive en dyr hovedpine. Men der er en løsning, der øger brugervenligheden betragteligt. En løsning, der bliver mere og mere populær.

Per Nygaard fra Din Låsesmed Åbyhøj Låseservice ser en stigende interesse for mobile løsninger for erhvervslivet og offentlige bygninger.

‘Jeg sælger rigtig meget adgangskontrol for tiden. På fællesdøre, opgangsdøre og så også til den private sektor. Det er noget, der helt sikkert bliver mere af,’ siger han til Oplev Aarhus.

En billig løsning på sigt
Adgangskontrol fungerer ved, at man installerer en lås på hver dør, der skal benytte sig af systemet. En administrator kan efterfølgende vælge, om den skal kunne aktiveres via adgangskort eller via mobilen, afhængig af mærket og produktet. Løsningen er fleksibel, da man kan bestemme hvem, der skal have adgang til hvilke døre og hvornår på dagen, det skal gælde.

Selvom adgangskontrol er dyrere up front, får man ikke kun øget brugervenlighed for pengene. Der er også en en tydelig økonomisk gevinst på den lange bane.

‘Hvis man mister sin typiske hovednøgle, står man i en situation, hvor man muligvis skal kode den om, så der kan være en masse penge, man skal bruge på det efterfølgende, hvis man vælger en løsning med en almindelig nøgle. Det slipper man for med adgangskontrol,’ siger Per Nygaard.

LÆS OGSÅ: eurodan TOTAL bygger huset fra bunden af

Også egnet til den private sektor
Selvom det primært er erhvervssektoren, der har benyttet sig af adgangskontrol, så er private boligejere også begyndt at få øjnene op for de mange muligheder og den fleksibilitet, adgangskontrol giver.

‘Hvem har ikke prøvet at stå i den situation, at man bliver nødt til at tage fri fra arbejde, for at kunne låse en håndværker ind? Med adgangskontrol kan man sidde nede på kontoret og give ham adgang via sin mobil,’ siger Per Nygaard.

DEL

SKRIV EN BESKED