I over et årti har Racehall i Aarhus S budt på hæsblæsende ræs med gokarts, men der er meget mere at komme efter.

Racehall i Aarhus S har haft 10 år med vækst og fremgang. Hallerne kan byde på Europas største indendørs racerbane, men det er kun ét blandt flere af Racehalls tilbud. Gokartbanen har nemlig med tiden fået selskab af The Diner, et sangstudie, to skibakker, fire Formel-1 simulatorer og konferencefaciliteter.

Konferencefaciliteterne kaldes for Paddock Club, og er det nyeste skud på stammen. Det lyder måske en anelse kedeligt i forhold til racer-simulatorer og skibakker, men medejer og administrerende direktør i Racehall, Henrik Stærmose er rigtig glad for de muligheder, Paddock Club giver.

‘Vi får mange folk forbi, som ikke nødvendigvis ville have været her ellers, på grund af Paddock Club, og mange vender tilbage, når de først har været her én gang. Faciliteterne bliver brugt til barnedåbe, fødselsdage og konfirmationer, og vi har den fordel, at Søren Ingemann, som forpagter The Diner, er en fremragende kok, så vi kan faktisk skræddersy begivenheder efter kundernes ønsker, hvis de ikke lige ønsker amerikansk diner-mad,’ siger Henrik Stærmose.

LÆS OGSÅ: Aarhus Festuge mangler medlemmer til ungdomsrådet

Det er både de lokale virksomheder og dem, der kommer langvejs fra, som fristes af de anderledes faciliteter, ligesom netværksgrupper og personaleforeninger blandt andet også tiltrækkes af den en kilometer lange gokart-bane.

‘Vi har en del virksomheder, som benytter sig af Paddock Club til møder og konferencer. Når man har en lang dag med oplæg, er det jo en enestående mulighed for at koble lidt af midt på dagen og lave noget helt andet,’ siger Henrik Stærmose.

Taget godt imod i lokalmiljøet
The Diner har også været med til at få besøgstallet op på de imponerende 100.000 årlige gæster, og det er ikke kun de kørende, som supplerer adrenalinen med lidt cheeseburger-lykke.

‘Vi har en del, som kommer forbi og får en forretningsfrokost, for det er altid muligt at finde et roligt sted. Og så har hele Aarhus Syd taget rigtig godt imod os. Mange lokale, og især børnefamilier, kigger forbi til et måltid eller tager maden med som take-away,’ forklarer Henrik Stærmose.

Samtidigt er Skiarena, som er to skibakker på bånd, hvor stigning og hastighed kan reguleres, blevet trækplaster for skiglade aarhusianere.

‘Der kommer mange, som lige skal have pudset formen af inden årets skitur, og en del, som faktisk lærer at stå på ski hér, så de kan finde ud af det, når de når frem til pisterne,’ siger Henrik Stærmose.

Racehall har åbent næsten hver eneste dag (undtagen 24. dec, 31 dec. og 1. jan.) klokken 10-20. Du kan finde Racehall på Hasselager Centervej 30. Læs mere på www.racehall.com

DEL

SKRIV EN BESKED