Endnu en gang guider redaktionen dig til spændende begivenheder, som du ikke må gå glip af. Uge 7 betyder for mange aarhusianere vinterferie, men til dem der ikke har haft mulighed for at opleve ugens aktiviteter, guider vi dig nu til tre fede weekend-oplevelser.

Aarhus’ kulturliv skuffer aldrig, og der er altid utallige spændende begivenheder, man kan deltage i. Vi har udvalgt tre begivenheder, som enten kan give dig et godt grin eller få dig op af sofaen og ud i bylivet.

Få gang i lattermusklerne
Comedy ZOO Aarhus
Comedy ZOO Aarhus gæster igen Musikhuset. Denne gang er det komikerne Brian Mørk, Jacob Wilson og Lasse Madsen der står for aftenens underholdning. Lasse Madsen er tilmed en lokal ”Aarhus komiker”. Comedy ZOO Aarhus er oplagt, hvis du vil have en sjov aften med vennerne, familien eller kæresten.

Filuren har igen lagt lokaler til begge shows, som kan opleves både fredag og lørdag klokken 20.00. Du kan købe billetter og læse mere om Comedy ZOO her.

En oplevelse ud over det sædvanlige
Aarhus Culture Walk
Du kan komme på en smuk og kulturrig gåtur igennem Aarhus’ charmerende gader, strøg og gårde. Aarhus Culture Walk fortæller gamle sagn, gode røverhistorier og kulturelle fakta. Veluddannede guider vil tage dig på en tur i gennem Aarhus’ kulturelle fortid, nutid og fremtid.

Du kan deltage i Culture Walk på lørdag klokken 11.00 – 13.00 med start på Banegårdspladsen 1. Tag børnene, vennerne eller kæresten under armen og få en oplevelse ud over det sædvanlige. Læs mere om Aarhus Culture Walk her.

LÆS OGSÅ: Det skal du opleve i februar

Bevæg kroppen til smuk musik
Skøjtesymfoni
Nu kan du suse afsted over isen på skøjtebanen foran Musikhuset til tonerne af den smukkeste symfonimusik. Find skøjterne frem og start søndagen med fart over feltet og elegant symfonimusik.

Besøg skøjtebanen ved Musikhuset på søndag klokken 10.00 – 12.00 og start dagen på en unik måde med fysisk aktivitet og musik fra Aarhus Symfoniorkester. Du kan læse mere om Skøjtesymfoni her.

Redaktionen ønsker dig god fornøjelse.

SKRIV EN BESKED