Vinderen af udbuddet i Saltholmsgade/Hjortensgade ved Botanisk Have sikrer flere boliger og en ny gade fuld af liv. Med vinderprojektet bliver der bygget boliger i klassisk bystruktur, og området får også en ny gade.

Aarhus Byråd har godkendt en indstilling om salg af Saltholmsgade/Hjortensgade. Området tæt på Botanisk Have får både en ny gade, ’Æbeløgade’, ejerboliger samt almene boliger til aarhusianerne. De nye boliger og Æbeløgade får en yderst attraktiv placering i byen.

Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Kristian Würtz, glæder sig over, at der bliver bygget flere boliger i det eksisterende bymiljø.

’Aarhus har brug for kvalitetsboliger, og med salget er vejen banet for en varieret udbygning med både ejer- og lejeboliger. Det er godt for Midtbyens sociale bæredygtighed,’ siger han til Aarhus Kommune.

Indtægterne fra salget går blandt til at etablere et nyt børnemiljø i Sølystgade samt en renovering af Beboerhuset samme sted. Salget er også med til at finansiere etablering af nye og opgraderede skydefaciliteter ved Aarhus Skøjtehal, der erstatter Skytternes Hus.

LÆS OGSÅ: Stor efterspørgsel sikrer flere lejligheder på Frederiks Plads

Et byrum med muligheder
Æbeløgade og området omkring skal summe af liv og der skal være plads til blandt andet fællesspisning og markeder. Boligerne bliver opført som en moderne nyfortolkning af de velkendte Øgadehuse, som er karakteriseret ved skrånede tage, attraktive grønne gårdrum og små forhaver. Området ved Botanisk Have ligger i gåafstand til blandt andet Latinerkvarteret, Den Gamle By og Godsbanen.

De nye boliger er også en virkeliggørelse af kommunens boligpolitik, som blandt andet har en vision om, at alle aarhusianere skal have mulighed for at bo i en god bolig i en ny i social balance.

Cosmo Property Invest ApS med Raundahl & Moesby samt CEBRA som rådgivere, er vindere af udbuddet. Aarhus Kommune modtog i forbindelse med udbuddet otte forskellige tilbud på at bygge på Saltholmsgade.

SKRIV EN BESKED