Den 23. februar kan du, helt gratis, deltage i Højskoleformiddag i Domkirkens Hus, hvor teaterdirektør Trine Holm Thomsen fortæller om Aarhus Teater og om hvilke planer hun har for stedet.   

Den 23. februar kan man høre teaterdirektør, Trine Holm Thomsen, fortælle om de fremtidige planer hun har for Aarhus Teater, og om hvilke tanker og ønsker der ligger bag forestillingerne.

Foredraget, ’Aarhus Teater – et centralt mødested’, bliver holdt af teaterdirektøren, hvor hun vil give et indblik i de bevæggrunde, ønsker, tanker og realiteter, der har indflydelse på, hvilke stykker hun vælger at sætte på repertoiret.

Hør om formålet og tankerne bag opbygningen af et repertoire på Danmarks største landsdelsscene, hvilken rolle Holm Thomsen mener, at teatret spiller i vores samfund og om hvorfor hun mener, at teatret er et centralt mødested.

LÆS OGSÅ: Aarhus Festuge mangler medlemmer til ungdomsrådet

Kulturhovedstadsåret støtter Aarhus Teater
Trine Holm Thomsen har været teaterdirektør siden juli 2015 og havde forinden dette arbejdet på teatret i 15 år som dramaturg. Hun blev ansat efter, at Aarhus Teater tidligere havde haft to udenlandske chefer, svenske Stefan Larsson og irske Mich Gordon.

Berlingske skriver, at Trine Holm Thomsen ved sin ansættelse, som teaterdirektør i 2015, havde et ønske om at profilere Aarhus Teater som et teater, der tog den nye danske dramatik alvorligt. Samtidig havde hun et ønske om at markere teatret i forbindelse med Aarhus Kulturhovedstad 2017. Aarhus Kulturhovedstad 2017 har efterfølgende tildelt Aarhus Teater betydelig støtte, hvilket har muliggjort fem bidrag til kulturhovedstadsåret.

Aarhus Teater blev opført i slutningen af 1890’erne og er dansk teaters næststørste teater bevillingsmæssigt med et årligt statsligt tilskud på ca. 70 millioner kroner.

Højskoleformiddagen er arrangeret af Aarhus Domkirke og foregår fra kl. 9.45 til kl. 12 i Domkirkens Hus, Sct. Clemens Gård, Kannikegade 12, 1. Der er gratis adgang for alle og mulighed for at købe kaffe og rundstykker.

SKRIV EN BESKED