Aarhus Gastro Week frister endnu en gang aarhusianerne med fordelagtige priser og god mad i vinterferien. Med 17 forskellige restauranter tilmeldt Gastro Week kan man hurtigt miste overblikket. Derfor har vi udvalgt tre restauranter specielt til dig.

Du kan fra den 9. til 19. februar besøge et udvalg af byens bedste restauranter. Alle restauranterne har sammensat en fantastisk 3-retters menu til kun 250 kroner. Selvom priserne er hevet ned på et niveau, hvor alle kan være med, er der ikke sparet på råvarerne, kvaliteten eller kreativiteten.

Ærlig mad i eksklusive omgivelser
Castenskiold

Du finder Castenskiold ved Åen, hvor lokalerne er moderne og eksklusivt indrettet. Selvom der, bogstavelig talt, er højt til loftet, så er servicen helt nede på jorden og maden vanvittig god. I Michelin Guiden 2016 blev Castenskiold beskrevet følgende:

Something a little different: set by the river on a busy pedestrianized street, this trendy restaurant morphs into a bar and club as the day goes on. Creative modern cooking relies on top quality produce and the flavours shine through.’

I køkkenet handler det om teamwork og ærlighed. Der bliver kun lavet mad som kokkene selv bliver glade af. Castenskiold har sammensat følgende menu til Gastro Week 2017:

Forret
Torsk med jordskokker og røget musling.
Hovedret
Frilandskylling med knoldselleri, grønkål og brunet smør.
Dessert
Hjemmelavet cremefraiche med pære og estragon.

LÆS OGSÅ: Ta’ på en gastronomisk rejse med MADENS HUS

Fransk brasserie i særklasse
Restaurant ET
Du finder Restaurant ET på Åboulevarden ved Europaplads. Denne aarhusianske restaurant er kendt for sin sublime franske mad, hvor kokkene værdsætter de helt små detaljer, der løfter maden til absolut særklasse. Et fransk brasserie med en afslappet og hyggelig atmosfære, dog med en enkel, lys og nordisk stil. Restaurant ET har sammensat følgende menu:

Forret
Færøsk laks med “syltede” kartofler, karse, agurker, citronconfit og jordskokker.
Hovedret
Bryst af dansk kalv med vinterurter, sprød krokette, persille, linser fra Puy, hestebønner og tomat.
Dessert
Hvid chokolade pannacotta med flydende karamel, vanilje, marengs og sorbet med passion og yoghurt.

Latinamerikansk mad i hjertet af Aarhus
Rømer
Rømer er netop genåbnet efter ombygningen af Rømerhus på Åboulevarden. Restauranten har gennemgået en totalrenovering og køkkenet og menukort har fået et latinamerikansk løft. Den nye køkkenchef, Steffen Serup, har blandt andet arbejdet sammen med Søren Geriche og Michel Michaud. Derudover har han boet 16 år i Brasilien, som har været inspirationskilde til det nye latinamerikanske køkken på Rømer. Rømer har sammensat følgende menu:

Forret
Poppet majs – letsaltet.
Ceviche af frisk fangst fra havnen, aji amarillo, limejuice og koriander.
Salat af rucola og syltet palmemarv.
Taco, braiseret okse, queso fresco og salsa cruda.
Hovedret
Baby beef.
Helstegt tykstegsfilet med salsa chimichurri og Broccollini.
Dessert
Iscreme & sorbet.
Mousse – chokolade med cashewnødder.

LÆS OGSÅ: Fællesspisning på Frederiksbjerg hitter

De 17 tilmeldte restauranter er følgende: Castenskiold, Restaurant ET, Rømer, Restaurant Mellemrum, Malling Kro, Norsminde Kro, Restaurant Gäst, Sonnesgade 11, Ferdinand, La Pyramide, Mefiesto, Cafe Hack, Restaurant Martino, Grappa al Porto, Den Lille Kro, Restaurant Ombord og Restaurant Royal.

Hos mange af restauranterne kan du også forvente skarpe vintilbud, der passer til retterne.

Du kan købe billetter til Gastro Week her.

DEL

SKRIV EN BESKED