Dansk Landbrugsmuseum inviterer dig indenfor i MADENS HUS, hvor du kan deltage i historisk madlavning i fire autentiske køkkener.

I fantastiske omgivelser i Gammel Estrup på Norddjurs ligger Dansk Landbrugsmuseum. De inviterer dig fra den 10. februar indenfor i MADENS HUS, hvor du kan deltage i historisk madlavning i fire autentiske køkkener. MADENS HUS skal gøre dig klogere på madlavning og madens kulturhistorie samt råvarernes betydning.

Køkkenerne består af et ildstedskøkken fra 1600-tallet, et brændekomfurskøkken fra 1880-erne, et køkken fra 2. verdenskrig og et 1960/70’erne-køkken. I samspil med de historiske køkkener placeres der også et moderne køkken, der har kig ud til den historiske have.

Det moderne køkken skal sætte fokus på, især, nutidens og fremtidens madlavning samt huse den gastronomiske branche. I Den historiske have dyrker museet de gamle danske sorter af frugt, grøntsager og urter. Alle disse råvarer skal indgå i de mange madforløb i MADENS HUS.

LÆS OGSÅ: JORN + MUNCH: Nordens største kunstnere side om side i Silkeborg

Kvalitetstid over åben ild
Museets frivillige mejerister, slagtere og bryggerpiger får med MADENS HUS optimale værkstedsfaciliteter, hvor der kan arbejdes, formidles og ikke mindst fremstilles smagsprøver til museets besøgende.

I MADENS HUS kommer aktiviteter for publikum og aktiv formidling til at spille en afgørende rolle. Hele året vil der være arrangementer for familier, grupper og virksomheder. Du kan altså holde din næste familie – eller firmafest i MADENS HUS, hvor i mødes over åben ild og madlavning.

Du kan fra den 10. februar besøge museet og rejse tilbage i tiden, og opleve hvordan de historiske køkkener har udviklet sig, og ikke mindst, hvordan køkkenteknologien har udviklet sig. Du kan læse mere om Dansk Landbrugsmuseum og MADENS HUS her.

SKRIV EN BESKED