Både danskere og udlændinge vælger i stor stil at slå sig ned i Vejle Kommune. Bosætningsguide Louise Nielsen hjælper dem på plads i deres nye omgivelser.

Med 500.000 jobs i kørselsafstand og masser af muligheder for offentlig transport er Vejle en attraktiv kommune, når det kommer til at slå sig ned i det østjyske. Faktisk så steg indbyggertallet i kommunen med 1656 mennesker fra november 2015 til november 2016.

Louise Nielsen er bosætningsguide i Vejle Kommune. Hendes arbejde består i at lokke potentielle tilflyttere til kommunen og hjælpe dem godt i gang som nybagte vejlensere. Hjælpen kan komme i form af rådgivning og vejledning omkring boligmarkedet.

‘Når folk overvejer at flytter hertil, uanset om de vil købe eller leje bolig, så har jeg en masse information om oplandet, boligmuligheder, fritidsliv og pasningsmuligheder der kan være nyttige for dem’ siger hun.

Attraktivt for udenlandsk arbejdskraft
Vejle har mange store internationale virksomheder i nærheden, hvilket lokker udenlandsk arbejdskraft til kommunen.

For nytilflyttere kan processen med at blive registreret i Danmark være svær at gennemskue. Her tilbyder Louise sin hjælp, så folk kan komme igennem til den rette kollega, eller oplyse hvilken anden myndighed, de skal tale med

‘Min service går også til virksomhederne, der kan henvise deres medarbejdere til mig i forbindelse med de spørgsmål de måtte have omkring tilflytning. Det er især noget de internationale medarbejdere i de store virksomheder, såsom SIemens og Lego benytter sig af,’ siger Louise NIelsen.

En velkomsttur i bus
En af måderne hvorpå nytilflyttere bliver budt velkommen er en guidet bustur, som er med til at give et indtryk af Vejle og omegn.

‘To gange om året tilbyder vi en bustur til nytilflyttere, hvor vi på fire timer ser så meget af kommunes attraktive steder som muligt,’ siger Louise Nielsen.

Busturen er gratis at benytte sig af, og inkluderer en frokost. Turene varierer i indhold, men hver gang vil man blandt andet se Jelling Monumenterne, Vejle Havn og dyrelivet i Givskud.

DEL

SKRIV EN BESKED